— GESTAPË —
═ uppßhaldi:
FÚlagsrit:
Ůarfagreinir
Fri­argŠsluli­i.
Hei­ursgestur og  skriffinnur.
Pistlingur - 9/12/04
Sřn mÝn ß yfirbor­i­

Um ■essar mundir er Úg Ý enn einu sjßlfssko­unarskei­inu, og velti ■vÝ m÷rgu fyrir mÚr. Eitt af ■vÝ sem hefur l÷ngum valdi­ mÚr vangaveltum er ■a­ sem Úg vil kalla yfirbor­smennsku.

N˙ vil Úg taka ■a­ fram strax Ý upphafi a­ Úg hef oft veri­ kalla­ur skrřtinn ma­ur. Vi­horf mÝn samrřmast oftar en ekki vi­horfum samfÚlagsins. Hverju ■etta sŠtir er ekki svo gott a­ segja, en hitt er vÝst, a­ ■etta veldur mÚr oftar en ekki lei­a.

En komum okkur n˙ a­ efninu. Yfirbor­smennska er hugtak sem Úg nota yfir řmislegt - allt frß ■eirri tilhneigingu a­ dŠma fˇlk eftir ˙tliti ■eirra og yfir Ý almennan einfeldningshßtt Ý mannlegum samskiptum.

═ ■essum pistlingi Štla Úg mÚr a­ taka fyrir ˙tlit. HÚr ■arf lÝklega a­ skipta ni­ur Ý nokkra ■Štti. ╔g er persˇnulega ■eirrar sko­unnar a­

1) ┌tlit fˇlks, eins og ■a­ kemur fyrir af nßtt˙runnar hendi, hefur ekkert a­ segja um neina a­ra ■Štti ■ess, svosem atgervi, persˇnuleika, gßfur, e­a nokkurn skapa­an hlut. Fyrir utan ■a­ hversu bjßnalegt og villandi ■a­ er a­ fara eftir ■essu ■egar fˇlk er vegi­ og meti­, ■ß er ■a­ einfaldlega ˇsanngjarnt. Ůetta er ■ˇ vÝst ekki hlutur sem fˇlk rŠ­ur neinu um almennt sÚ­ - lÝklega er heimurinn einfaldlega ˇsanngjarn hva­ ■etta var­ar. Og merkilegt nokk, ■ß finnst mÚr ■a­ persˇnulega ekkert sÚrstaklega miki­ hˇl a­ heyra ■a­ a­ ˙tlit mitt sÚ einhverjum ■ˇknanlegt. Hverju rŠ­ Úg svosem um ■a­? ╔g ger­i nßkvŠmlega ekkert til ■ess a­ ÷­last ˙tlit mitt, ■annig a­ hverju Štti ■a­ a­ skipta til e­a frß hva­ fˇlki finnst um ■a­?

2) Sß fatna­ur er fˇlk klŠ­ist getur sagt eitthva­ um fˇlk, svosem smekk ■eirra, fjßrhag, og hvort ■a­ telur sig tilheyra einhverjum ßkve­num ■jˇ­fÚlagshˇpi. Hins vegar getur ■etta veri­ blekkjandi - hver sem er getur frŠ­ilega klŠ­st hva­a f÷tum sem er, en ■a­ ■ř­ir ekki a­ vi­komandi ÷­list sjßlfkrafa ■ß eiginleika sem ■essi fatna­ur stendur fyrir. F÷tin skapa ekki manninn. Sama gildir um hßrstÝl og alls kyns a­rar ˙tlitslegar vi­bŠtur.

3) Hlutir eins og svipbrig­i og anna­ lßtbrag­ geta oft sagt miki­ um fˇlk. Or­ eru alls ekki eina lei­in sem vi­ h÷fum til a­ mi­la upplřsingum og tilfinningum. Ůetta er ■ßttur mannlegrar tilveru sem Úg hef oftar en ekki vanrŠkt, en hef smßtt og smßtt ÷­last vi­urkenningu ß.

╔g vil ßrÚtta ■a­ a­ ■essi vi­horf mÝn nß yfir alla ■Štti tilveru minnar. Meira a­ segja kynfer­isleg l÷ngun mÝn ßkvar­ast fyrst og fremst a­ persˇnuleika vi­komandi manneskju, frekar en ÷­rum minnihßttar ■ßttum.

Af ■essari greiningu minni mß sjß a­ m÷rgum ■ykir mÚr einfaldlega nokku­ lei­inlegur og ■r÷ngsřnn ma­ur. Alls konar ■Šttir tilverunnar sem flestum ■ykja nau­synlegir og gefandi finnst mÚr ˇ■arfir. ╔g get hins vegar lÝti­ a­ ■essu gert - Úg er einfaldlega eins og Úg er.

Stundum vildi Úg hins vegar a­ fleiri deildu minni sřn ß heiminn.

   (36 af 49)  
9/12/04 18:02

Haraldur Austmann

Ăi, Úg ■oli ekki ljˇtt fˇlk Ý hallŠrislegum f÷tum. Tala n˙ ekki um ef ■a­ er alltaf a­ gretta sig.

9/12/04 18:02

Hakuchi

Sammßla. Ůoli ekki yfirbor­skennt fˇlk. SÚrstaklega ■etta yfirbor­skennda fˇlk sem fattar ekki hversu ˇge­slega dj˙pur og sÚrstakur Úg er. ╔g meina, hva­ er ■a­ ekki a­ fatta? DjÝs.

9/12/04 18:02

Fur­uvera

Miki­ rosalega er Úg sammßla ■essum pistli.

9/12/04 18:02

GÝsli EirÝkur og Helgi

Ů˙ et mj÷g vÝ­sřnn Gˇ­ur pistill

9/12/04 18:02

Limbri

En er rangt a­ vilja eiga fallega kŠrustu sem hefur sig oft til og huxar um ˙tlit sitt ?

(Ekki svo a­ skilja a­ Úg hafi lesi­ ■a­ ˙r pistlinum, er bara a­ velta ■essum stein vi­.)

-

9/12/04 18:02

Ůarfagreinir

Nei Limbri minn - ■a­ er ekkert rangt vi­ ■a­. Ůeir sem hafa ßhuga ß slÝku hafa ßhuga ß slÝku. ╔g var einfaldlega a­ lřsa minni persˇnulegu sřn. ╔g dŠmi engan.

9/12/04 18:02

BangsÝmon

tl;dr

9/12/04 19:00

Litla Laufbla­i­

Sammßla lang flestu. Ekki ÷llu samt.

9/12/04 19:01

Tigra

Limbri: Ůa­ er ekkert a­ ■vÝ a­ eiga fallega kŠrustu.. en Úg hugsa a­ Ůarfi sÚ hÚrna a­ meina a­ ■a­ sÚ mikilvŠgara a­ h˙n hafi gˇ­an persˇnuleika, h˙mor etc.
┌tliti­ kŠmi svo bara sem aukapakki... pl˙s ofan ß allt hitt.

9/12/04 19:01

Nafni

EinlŠgni er fallegur ■ßttur Ý fari flestra.

9/12/04 19:02

SkoffÝn

╔g er sammßla flestu sem kemur fram Ý ■essari grein en vildi gjarnan bŠta vi­ ßkve­num punkti. Sem er lykt. Ůa­ er alveg sama hva­ vi­komandi er frßbŠr manneskja, vel-˙tlÝtandi og hentugur bˇlfÚlagi; Úg get ekki veri­ Ý mikilli lÝkamlegri snertingu vi­ fˇlk sem mÚr lÝkar ekki lyktin af. ┴ hinn bˇginn getur sß sem kannski er ekki mikill bˇgur ˙tlitslega bŠtt miki­ upp ef hann/h˙n lyktar yndislega. Fßtt rifjar lÝka upp minningar ß sama hßtt og lykt.

9/12/04 20:01

Ůarfagreinir

Nafni, ■vÝ er Úg algj÷rlega sammßla, og skßla fyrir ■vÝ.

SkoffÝn, Úg er einnig sammßla me­ lyktina. H˙n er l˙msk, og ma­ur gerir sÚr ekki alltaf me­vita­ grein fyrir ßhrifum hennar. En miki­ svakalega getur h˙n veri­ gˇ­ stundum. ١ er me­ eins me­ gˇ­a lykt og gott ˙tlit, a­ h˙n nŠr oft ekki lengra en frß h÷rundinu og ˙t ß vi­.

9/12/04 20:01

Finngßlkn

Jß ■a­ er ˇge­sleg lykt af ■Úr Ůarmi - far­u Ý klˇrbleyti og ligg­u ■ar lengi!

9/12/04 21:01

Ůarfagreinir

Lyktin af talanda ■Ýnum ein er nŠgileg til ■ess a­ valda hjß mÚr upps÷lum. Mˇ­ir ■Ýn, ef ■˙ ert ■ß ekki b˙inn a­ drepa hana ˙r lei­indum, ■yrfti a­ sˇtthreinsa ß ■Úr munninn me­ brennsluspritti.

9/12/04 21:01

VÝmus

Gˇ­ur pistlingur og ■arfur Ůarfi minn.
╔g hef ■a­ stundum ß tilfinningunni a­ ■˙ takir ßlit annara dßlÝti­ til ■Ýn ß neikvŠ­an hßtt. Ůa­ sem Úg hef kynnst ■Úr ■ß ■ykir mÚr ■˙ alveg frßbŠr. MÚr hefur reynst best a­ lÝta ß sjßlfan mig sem einstakt fyrirbŠri.
Ůa­ er sama me­ ■ig.
Ůa­ er bara til eitt eintak af Ůarfa ß ■essari plßnetu. Far­u vel me­ ■a­ og lßttu ■Úr ■ykja vŠnt um ■etta fyrirbŠri. Ůa­ er einstakt!

Ůarfagreinir:
  • FŠ­ing hÚr: 5/10/04 00:11
  • SÝ­ast ß ferli: 4/9/17 23:28
  • Innlegg: 13118
E­li:
╔g er Ůarfagreinir. ╔g hef miki­ yndi af ■vÝ a­ ■arfagreina. Ef ykkur vantar mann til a­ sjß um ■arfagreiningar■arfir ykkar, ■ß er Úg sß ma­ur.
FrŠ­asvi­:
Ůarfagreining fyrst og fremst. Einnig etanˇlrannsˇknir, or­kynngi, algrÝm, og listfrŠ­i.
Ăvißgrip:
╔g var eitt sinn třndur og sˇtti Menntaskˇlann Ý ReykjavÝk. SÝ­an ger­ist Úg tossi og fˇr Ý Fj÷lbraut Ý Brei­holti og hˇf etanˇlneyslu. En ■a­ var ekki fyrr en Ý Hßskˇla ═slands a­ Úg fann mÝna s÷nnu hillu Ý lÝfinu, en ■a­ er au­vita­ hi­ merka frŠ­asvi­ er ■arfagreining nefnist. Fyrir ßhugasama um ■arfagreiningu ■ß er ■a­ fyrst a­ nefna h˙n kennd innan t÷lvunarfrŠ­innar. Reyndar er řmislegt fleira gagnslaust rusl kennt ■ar; mÝn sko­un er s˙ a­ fella mŠtti allt slÝkt ni­ur og kenna ■arfagreiningu eing÷ngu, enda er ■a­ g÷fugasta frŠ­asvi­ ■essa heims, sem og allra annarra.

N˙ Ý dag stunda Úg frŠ­i mÝn vi­ vir­ulega stofnun Ý h÷fu­sta­ ═slands. Samhli­a ■vÝ ey­i Úg ˇhemju miklum tÝma Ý rannsˇknarvinnu řmis konar ß Alnetunum. Mi­ar ■etta allt a­ ■vÝ a­ Úg uppfylli mitt Š­sta markmi­, sem er a­ ver­a Yfir■arfagreinir alheimsins.